Mandag 23. januar – fredag 27. januar i Simeons Kirke
Hver dag kl. 10-12 i menighedssalen.
Hvad er Grundtvigsk Forum, KFUM & K, Tidehverv, Indre mission, Kirkeligt Centrum, FDF og Dansk Oase for nogle folkekirkelige bevægelser? Er der forskel på grundtvigianere og missionsfolk?
Vinterhøjskolen går igennem de mange folkekirkelige retninger i Danmark med Nørrebros provst Per Vibskov Nielsen, hvor man kan få udfordret sit kendskab til folkekirkens kristendom.
Højskolen finder sted hver dag i uge 4 og kommer til at byde på foredrag, samtaler, sang fra højskolesangbogen. Vi slutter søndag med gudstjeneste i kirken.
Provst Per Vibskov Nielsen er tidligere højskoleforstander, og har et godt greb om munter livsoplysning.
Der gennemgås forskellige tekster, som udleveres ved tilmelding på kordegnekontoret.
Både tekster og deltagelse er gratis, og alle er velkomne!