Torsdagsspisning og aftensang/korshærsgudstjeneste

OKT
01

Torsdagsspisning og aftensang/korshærsgudstjeneste


Dato Torsdag d. 1. oktober 2020, Kl. 17:30 til kl. 19:30
Sted Simeons Kirke, Sjællandsgade 12B, 2200 København N

Torsdagsspisning og aftensang – på corona manér

Traditionen tro vil Simeons Kirke åbne dørene for fællesskabet med mad, salmer og dagens prædiken den første torsdag i oktober. Traditionen tro vil vi spise sammen, - i fællesskabets ånd - vi vil synge sammen i kirkens smukke rum, og sammen vil vi lytte til præstens refleksioner over dagens tema.

Men… hvordan rimer det med afstand, social distance, håndsprit og håndvask? I skrivende stund arbejder torsdagsspisnings-gruppen benhårdt på at få afklaret, hvordan kirken kan servere mad i henhold til corona restriktionerne.  Det er ikke let, og der er mange krav, der skal overholdes.

Vi har derfor besluttet at rykke tidspunktet frem til kl. 17.30 og maden vil blive serveret kontinuerligt. Der må max. være 30 personer i menighedssalen, så kom med et tålmodigt sind, da der kan forekomme ventetid. 

Kl. 19.00 er der som sædvanligt aftensang/korshærsgudstjeneste.