Begravelse/Bisættelse

Ved dødsfald:

Der rettes normalt henvendelse til en bedemand/bedemandsforretning, som herefter foretager det videre fornødne og kontakter en præst i afdødes sogn.

Kirkelig begravelse/bisættelse:

Var afdøde medlem af Folkekirken kontaktes en af sognets præster, og de pårørende mødes med ham/hende og taler om begravelsen/bisættelsen.

Ikke-kirkelig begravelse/bisættelse:

Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, vil dette normalt blive tolket som et ønske fra den pågældende om en borgerlig begravelse/bisættelse - dvs. uden medvirken af kirkeligt personale.

Har du brug for, og lyst til, at tale med andre som også er i sorg, kan du læse mere om vores sorggruppe.